Nyhedsbrev april 2017: Partnerskabsmøde i Projekt MinimalSpild d. 29.03.17

Der blev afholdt Partnerskabsmøde i GUDP-projektet MinimalSpild d. 29.03.2017 hos Gartneriet PKM, hvor status på projektet blev gennemgået.

Det var særligt fokus på de seneste målinger af Ethylen under transport og i udvalgte detailbutikker, der blev gennemgået. Målingerne, som tidligere havde været stort set umulige at lave, var nu mulige at foretage over to døgn via en kuffert, som Aarhus Universitet havde udviklet til projektet. Resultaterne blev studeret intenst og resultaterne kan læses i projektets nyhedsbreve http://www.floradania-org.dk/services/projekt-minimalspild/nyhedsbreve/

Desuden har man i projektet testet forskellige emballagetyper for deres egenskaber omkring ethylen og fugtighed, hvor der også kom nye opdagelser for både forskerne, gartnernes og deres leverandører.

Resultaterne formidles både gennem ovenstående Nyhedsbreve, gennem artikler i GartnerTidende og endelig vil der også blive afholdt en afsluttende konference torsdag d. 23. november 2017, hvor projektet og alle resultaterne vil blive præsenteret. Her vil også kunder og pressen blive inviteret.

Læs mere om projektet på: http://www.floradania-org.dk/services/projekt-minimalspild/

Partnerskabsmødet blev afsluttet med en spændende fremvisning af Gartneriet PKM’s nye pakkerobot.

Comments are closed.