Nyhedsbrev juli 2020: Invitation til aften-event på Handelspladsen den 12. august 2020

COVID-19 forandrede verden. Hvordan kan plantebranchen gribe de muligheder, der nu er opstået.

Ca. kl. 17-18.30: Foredrag ved Knud Erik Hilding-Hamann fra Teknologisk Institut og Jesper Bo Nielsen fra Center for Fremtidsforskning. (Foredragene er på dansk)

Ca. kl. 18.30- 20.00: Networking over tapas og vin.

Knud Erik Hilding-Hamann, Teknologisk Institut: Forretningsudvikling i potteplantebranchen

Hvordan kan man som branche med fordel gøre brug af fx automatisering (robotter, droner) i produktionen, pakning, etc.; offentligt private innovationssamarbejder; fokus på helseeffekt af blomster enten som urter eller som glædeskabende faktor; Serviceløsninger fra branchen til dagligvarekæderne; Udvikling af præsentationsmåder over for distributører/kæder som erstatning for messer; virtuelle messe og/eller præsentation m.m. Mulighederne er mange!

Jesper Bo Nielsen, Center for Fremtidsforskning: Forbrugeradfærd og nye tendenser efter corona-epidemien

De danske forbrugere længes efter natur, nærhed og sikkerhed efter corona-foråret. De nye tendenser påvirker hele samfundet og sætter sig spor i efterspørgslen, som plantebranchen skal følge her i den kommende periode. Forbrugerne vil have mere natur, mere grønt og mere en fornemmelse af ikke at skulle lukkes inde, og det vil vise sig i de planter, de efterspørger. Foreløbigt går det godt med økonomien, men arbejdsløsheden vil stige til efteråret og så vil vi efterhånden også se konsekvenserne af en økonomisk afmatning.

Tilmelding til marketing@floradania.dk senest tirsdag den 05. august 2020

Skriv hvor mange I kommer, og om I deltager til både foredrag og spisning.

(Antallet af deltagere afstemmes med de gældende retningslinjer fra Erhvervsministeriet i forhold til COVID-19. I tilfælde af et eventuelt loft over antallet af deltagere, bliver deltagelse tildelt efter først-til-mølle-princippet).

Comments are closed.