I næste uge afholder den internationale forening for plantegrossister, Union Fleurs, det andet International Floriculture Forum, hvor branchens udfordringer og muligheder debatteres.
Der vil bl.a. være indlæg om den stigende grad af protektionisme og konsekvenserne af Brexit, ligesom de mulige konsekvenser af en konsolidering inden for planteforædlingen bliver berørt. Men også mulighederne for branchen, herunder emnerne digitalisering og logistik, vil være at finde på dagsordenen.
Mødet afholdes d. 06. november 2018 kl. 13:30 til 16:30 i auditoriet på Expo Haarlemmermeer (IFTF Fairground) i Vijfhuizen. Læs mere her: http://floriforum.com/